Om Sebastian Nybo
Henrik Sebastian Nybo er født i Struer den 8. maj 1963. Allerede som barn var han meget optaget af at forstå, hvordan verden hang sammen – til tider en udfordring for hans forældre. Det samme gjaldt hans meget direkte vrede over uretfærdighed og hans fuldstændigt manglende autoritetstro. Hvis noget var usandt, kunne man altid regne med, at han italesatte det – også når det gav modstand. Denne egenskab er usvækket i ham.
Både i sit forfatterskab og i sine foredrag er han kendt for sin evne til at finde ind til årsagen og ikke bare pynte på symptomerne. Hans erklærede mission er at fjerne hæmninger, så det enkelte menneske kan anvende sit fulde potentiale, hvilket klart ses som en rød tråd i al hans virke.
Sebastian er grundlægger af SEB Gruppen A/S (Erhvervspsykologisk Rådgivningscenter) og er ansvarlig for koncept- og teoriudvikling. Han er en anerkendt underviser, debattør og skribent med international erfaring og netværk. Han er kendt for sin indsigt, humor og sit intense nærvær og har holdt oplæg for mere end 200.000 deltagere.
De senere år har Sebastian specialiseret sig inden for emnerne: evolutionspsykologi, holistisk lederudvikling og social bæredygtighed. Og selv om han har været optaget af den spirituelle dimension hele sit liv, træder det først tydeligt igennem i hans forrige bog På sporet af det etiske menneske, som han skrev sammen med H.H. Dalai Lama.
Når tyngdekraften letter er hans første skønlitterære bog, og med denne tager han skridtet fuldt ud og viser sin sande indsigt og dybde som spirituel formidler.
Se mere på www.sebastiannybo.dk